Pædagogiske værdier
- Dagplejen arbejder ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner .
- Alle børn skal have deltagelsesmulighed, ud fra barnets forudsætning.
- Det skal være tydeligt og kendt for barnet, hvad det skal lære – og hvilke kompetencer det kan opnå.
- Vi lytter og forstår barnets perspektiv – og vi benytter/omsætter den viden som afsæt i læringsmiljøer.
- Dagplejen er et hjemmeligt miljø, med én fast voksen og en lille børnegruppe. En tæt kontakt med forældrene bliver vægtet højt.
- Vi arbejder bevidst med, at vores læringsmiljøer understøtter hverdagens sammenhænge og overgange.
- Vi arbejder for en refleksions- og evalueringskultur, med fokus på – hvordan vi til stadighed kan forbedre vores forskellige læringsmiljøer.
- Måltiderne i dagplejen er baseret på alsidig kost, hvor sundhed, madmod, og det pædagogiske måltid er i centrum. Dagplejen indgår under samme mad- og måltidspolitik som legestuen på Skåninggårdsvej (se dokument nedenfor). Når barnet har fødselsdag er det til glæde for både barn og dagplejegruppe at dele lækkerier ud i dagplejen. Det medbragte må dog ikke være kage, flødeboller, is og lign. som ikke indgår i vores mad- og måltidspolitik. En ide kan være figenstænger, ostehaps, frugt, smoothie mm.
- Vi antager, at vores værdier bidrager til:
At alle børn skal og vil opleve sig som en del af fællesskabet – samt bidrage til fællesskabet og egen læring, og derved opnå større tillid til egne potentialer. - At i gennem faglig refleksion, dialog og planlægning bliver det tydeligt og kendt for børn og voksne ”hvad skal udbyttet være”… vi sætter ord på/bevidsthedsgørelse.
- At vi udvikler og styrker nærvær og relationer (barn-barn og barn-voksen), samt at vi er bevidste om vores position ”gå foran, gå bagved og ved siden af)
I dagplejen arbejder vi med den styrket læreplan på lige fod med andre dagtilbud. Organisatorisk hører dagplejen i Frederiksværk under samme styrket læreplan som Børnehuset Skåninggårdsvej.
Læreplanen kan læses her:
Dokumenter