Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gitte

Om mig

Mit navn er Gitte, jeg har passet børn i Halsnæs kommune siden 1982, de sidste mange år som dagplejer.

Jeg brænder for at give alle børn den bedste mulige dag i min varetægt. Hjælpe dem til at forstå livet på godt og ondt, til at være den bedste udgave af dem selv, for sig selv og andre mennesker.

 

Mit hjem

Jeg bor i Frederiksværk bymidte i hus sammen med min mand Karsten.

Mit / vores hjem er indrettet, så det skaber en tryg ramme for dagplejebørnene, mens de bliver passet her. Mit hjem er allergivenligt, jeg har ingen husdyr.

 

Hverdagen og aktiviteter

I min dagligdag gør jeg meget ud af at styrke børnenes sociale kompetencer, sprog og det gode samspil. Jeg følger årstider og traditioner, laver aktiviteter og science som passer til dette. Børnene er dagligt fysisk aktive, vi læser og synger.

Jeg nyder udelivet og da jeg bor i bymidten, er der mange muligheder for at udforske by, skov og havn og det gør vi rigtigt tit.

Jeg har en el-ladcykel, så vi kan komme lidt længere væk på tur, de dage vi har lyst til det.

Ellers nyder vi at være i min have, hvor der er sandkasse og forskellige legeting.

Jeg følger Børnehuset Skåninggårdsvej kostpolitik og læreplaner.

 

Samarbejde

En gang om ugen er vi i legestue på Skåninggårdsvej “ Troldehøjen”, hvor der også er mulighed for at komme i omplacering ved min ferie og sygdom.

Jeg vægter samarbejde med forældrene højt, at der er god kommunikation os imellem, så vi sammen kan give jeres barn den bedste tid i dagplejen.

Gitte