Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdier

Værdier

I Børnehuset Spodsbjerg tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, og deres familie.

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og forsøger hele tiden at forholde os til barnets perspektiv. Vi kan ikke lave om på børn, men vi kan justerer vores praksis og de rammer, der er uden om børnene, så alle børn har mulighed for at deltage og være en del af et betydningsfuldt fællesskab.

Dagtilbudsloven foreskriver at vi skal: Skabe rammer hvor alle børn kan trives, lære, udvikles og dannes. Derfor arbejder vi med lærings miljøer hele dagen. Vi har fokus på pædagogikken både i rutinerne, aktiviteterne og i børnekulturen.

Vi vægter et godt forældresamarbejde højt, vi lægger vægt på at der er tid til en lille snak, når der hentes eller bringes. Er der ikke tid til en samtale ved afhentning eller aflevering, er man velkommen til at ringe eller skrive en besked i Aula. Som forældre er man også altid velkommen til at aftale et møde, hvis der skal være mere tid til en samtale. Forældrene er eksperter på deres barn, og når vi samarbejder med forældrene og afstemmer gensidige forventninger, opnår vi den bedste trivsel og udvikling for barnet.