Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehuset Skåninggårdsvej - Ebbedal

Ebbedal, som er en naturinstitution, ligger lidt uden for byen og lige op til Sonnerup Hegn og i gå afstand til Arresø.

Ebbedal er et mindre dagtilbud – beliggende i skovbrynet af Sonnerup Hegn. På mange måder er vi et helt almindeligt dagtilbud, med de samme rammer, glæder og udfordringer, som alle de andre dagtilbud i kommunen. Men, alligevel skiller vi os ud…

Kort fortalt, så definerer vi os som en natur- og udeinstitution, som har en natur og SCIENCE tilgang i vores pædagogiske arbejde. Det betyder at vi gerne arbejder ud fra en undersøgende og eksperimenterende tilgang i de pædagogiske aktiviteter vi laver sammen med børnene.

Vi har ikke noget hegn! Det vil sige ikke noget hegn omkring institutionen – vores legeplads fortsætter ud i en eng, og derefter skov, og at vi er midt i naturen – på naturlig vis. Vi har indrettet dukkekrog og legekøkken i skovkanten, vores udekøkken er samlingspunkt – og således er de pædagogiske læringsmiljøer rykket udenfor.

Børnehaven er ude hele dagen – og vi klæder os på efter vejret. 3 dage om ugen er vi på ture med rygsække, madpakker og drikkedunke. Torsdag og fredag har vi forskellige grupper og aktiviteter på legepladsen. Fredag laves der mad over bålet til hele Ebbedal – mad som børnene oftest har været med til at klargøre dagen før.

Hvad fanger vi?

Hvad fanger vi?