Vores værdier
I Børnehuset Asserbo er vi forpligtede til, at arbejde aktivt med børnesynet, og indrette vores hverdag og pædagogiske praksis efter det. Vi bestræber os på, at dygtiggøre os som børnehus, og møde børnene med et blik for barnets ressourcer og kompetencer, gennem et anerkendende syn. Vi vægter samarbejdet med PPR og øvrige instanser højt, for bedre at kunne målrette vores arbejde omkring barnet. Som en del af det pædagogiske arbejde, vil I som forældre blive inddraget i jeres barns hverdag og vi prioriterer forældresamarbejdet højt.
I Halsnæs kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn
- Børn og unge har en værdi i sig selv
- Børn og unge skal opleve at høre til i det nære fællesskab
- Børn og unge har potentiale
- Børn og unge har ønsker og håb for fremtiden
- Børn og unge skal blive så dygtige som de kan
- Børn og unge kan være i problemer - men er aldrig et problem
Vores kerneopgave i børnehuset Asserbo er, at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, gennem trygge, omsorgsfulde og udviklende læringsmiljøer og med blik for det enkelte barn samt fællesskabet og børnegruppen. Vi skal, som personale tage udgangspunkt i barnets/børnenes ressourcer for, at sikre den bedste grobund til, at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet oplever mestring i eget liv.
Dette gør vi ved, at tilrettelægge læringsmiljøet med udgangspunkt i børneperspektivet med fokus på rutinesituationer, planlagte vokseninitieret aktiviteter og børneinitieret leg med afsæt i temaerne fra den styrkede pædagogiske læreplan, Halsnæs kommunes barnesyn og med et afsæt i vores eget menneskesyn som afspejles i følgende citarer:
- En tryg tilknytning er sindets immunforsvar
- God pædagogik handler om, at gå over broen til den anden
- Børn kan ikke sige op fra skole eller dagtilbud, så vi skylder dem rigtige gode arbejdsvilkår
DGI-certificering
I børnehuset Asserbo bruger vi vores DGI-certificering, som redskab til skabe en grobund til, at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet har mulighed for at skabe kropsligmestring. Det at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer, hvor barnet kan blive fortrolig med kroppens funktioner, dens styrker, dens svagheder, dens følelsesmæssige register og føle mestring som styrker barnets selvværd og selvtillid, med et stærkt fokus på barnets hele krop. Vi bruger DGI som en vej til, at forstå barnets reaktioner bedre og hvordan vi bedre kan justere vores læringsmiljøer efter de signaler som barnet viser os.
Som værdiord i børnehuset har vi valgt:
- Leg, fællesskab og bevægelsesglæde
Som børnehus har vi i tråd med vores DGI-certificering deltaget i projektet Sang-Glad-Mini, som omhandler at få musikken, sangen og kropsbevægelse med ind i vores samlinger. Ifølge projektet er sangen en direkte vej til at skabe tryghed, samhørighed og vise omsorg. Når vi synger eller bliver sunget for, oplever vi tit glæde og fællesskab.

Det forpligtende fællesskab
Børnefællesskabet
I hverdagen danner leg, samling og aktiviteter små fællesskaber, hvor børn mødes på tværs af alder. Som lille hus kender alle hinanden, og vi giver børnene roller, ansvar og medbestemmelse for at styrke relationerne. Vi arbejder aktivt med at inkludere børn, der står på kanten af fællesskabet, og vi skaber succesoplevelser, der styrker deres selvværd.
Det store fællesskab
Gennem fælles samlinger, traditioner og lege på tværs oplever børnene, at de er del af et større fællesskab. Vi vægter, at man hjælper hinanden, viser omsorg og tager ansvar – også for dem man ikke selv vælger.
Vores mål
Vi ønsker, at alle børn oplever trivsel, tryghed og glæde i deres fællesskaber. Vi skaber rammer, hvor alle kan bidrage og udvikle sociale kompetencer, empati og mod til at være sig selv i et inkluderende fællesskab.

Forældreansvar – sammen bygger vi fællesskabet
Forældrene spiller en vigtig rolle i at understøtte det forpligtende fællesskab. Når børn oplever, at både hjem og institution lægger vægt på fællesskab, samarbejde og respekt, giver det tryghed og sammenhæng.
I Børnehuset Asserbo ser vi forældrene som aktive medskabere af fællesskabet ved at:
- Tale positivt om andre børn og forældre og være gode rollemodeller i den måde, man møder fællesskabet på.
- Støtte barnet i at øve sociale kompetencer hjemme, fx at vente på tur, dele, hjælpe andre eller udvise omsorg og empati.
- Deltage i husets arrangementer, hvor forældre og børn sammen er med til at styrke relationerne på tværs.
- Bidrage til en åben og respektfuld dialog med personalet, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for barnets trivsel.
- Hjælpe med at skabe kontinuitet, fx ved at prioritere hverdagsrytmer, struktur og afleveringer/afhentninger, der støtter barnets dag.
Når vi – børn, personale og forældre – arbejder i samme retning, skaber vi et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor alle børn kan trives, udvikle sig og føle sig som betydningsfulde deltagere.
Digitalt ansvar og brug af privat mobiltelefon i dagtilbuddet
Her Børnehuset Asserbo ønsker vi, at tage et digitalt ansvar ang. foto og videoer taget på forældres/andres private telefoner her i børnehuset, hvor eventuelt andre børn, personer og personaler uden samtykke kan optræde på dem. Vi ønsker i børnehuset, at forbeholde os retten til, at der ikke tages billeder og videoer til privat brug hverken ved brug af private telefoner, iPads, andre diverses eller kameraer. Dette er for at sikre barnets og familiens ret, og at der derved ikke tages fotos og videoer af børn og familier som ikke har givet samtykke til det, og dels for at sikre at fokusset er på børnene og ikke skærmen. Det vil derfor fremover kun være Børnehuset Asserbos personale, som en del af deres arbejder, som varetager opgaven med, at optage videoer og tage fotos af børn og lægge på AULA, da det er børnehuset personale som er bekendt med hvilke samtykker der er givet og ej. Dette punkt er drøftet med forældrebestyrelsen i februar 2025 og ud fra denne drøftelse vil vi forsøge os med en eventuel fotobod til f.eks. Lucia hvor man i denne bod kan tage et billedet af sit eget barn.
