
Vores dagsform:
Vi åbner børnehuset kl. 06:30
Vi spiser fælles morgenmad i vuggestuen og aktiviteter.
Ca. kl. 07:30
Begynder vi at åbne stuerne og vi åbner stuerne i takt med, at børnene møder ind.
Kl. 09.00-09.30
Vi holder formiddagssamling på stuerne, med et tilbud om formiddagsmad. Dette tidsrum er et rum hvor vi sammen med børnene bl.a. gennemgår dagens program, og hvad der ellers optager børnene.
Vi opfordrer forældre til enten at aflevere før eller efter formiddagssamling og komme i god tid, hvis barnet har brug for hjælp til at vinke.
kl. 09:30 – 11.00
Pædagogiske aktiviteter i mindre grupper, ture ud af huset m.m.
Leg ude/inde.
Forældre kan holde sig orienteret om vores aktiviteter på AULA.
kl. 11:00-11:45
Frokost der er tilberedt af vores køkken og som spises i mindre grupper på stuen.
kl. 12:00-14:00
Middagslur for de børn der sover og de øvrige børn er på legepladsen.
Kl. 14:00-14:30
Vi spiser et let eftermiddagsmåltid på stuerne eller som café.
Det er en periode hvor vi laver aktiviteter, enten med en lille gruppe af børn eller med hele gruppen.
Kl. 14:30-17:00
Vi leger ude/inde.
kl. 15:30
Begynder vi at samle stuerne, i takt med at medarbejdere og børn går hjem.
Kl. 17 eller 16 om fredagen
Børnehuset lukker.
Den styrkede pædagogiske læreplan
I børnehuset Asserbo er vi forpligtede til, at arbejde ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, som skaber grobund for hele vores pædagogiske praksis og hverdag. I huset arbejder vi løbende med, at evaluere vores læringsmiljøer og vores praksis ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og justere til der hvor det behøves.

Ugeplan
I børnehuset arbejde ud fra et ugeskema som strukturer vores hverdag. For både børnehaven og vuggestuen tilbyder vi, som udgangspunkt både aktiviteter som rummer det kreative hjørne, det motoriske, udeliv og strukturelt legeaktiviteter. I visse perioder arbejder vi i børnehuset med temaer og kan gå i dybden med et emne. Som forældre holdes man orienteret på AULA for hvad ugen eller dagen har budt på, og om man som forældre skal være opmærksomme på aktiviteter i den næste fremtid.
Når barnet starter hos os
Indkøring
Indkøringsperioden skal også forstås som en tilknytningsperiode, hvor barnet, skal indgå i relation og danne tilknytning til en primærvoksen, dernæst flere voksne samt børnegruppen.
Barnet vil ofte reagere på indkøringen og udvise følelser efter det. Det er helt normalt og ikke bekymringstegn. Vi opfordrer forældre til at sætte god tid af til indkøringen.
Indkøringsrammen er forskelligt fra barn til barn og aftales med den voksen der står for velkomst og indkøring.
Vi anbefaler, at det kun er en forælder der indkører barnet.
Under indkørings- og tilknytningsperioden oplever vi, at barnet afspejler forældres reaktion på det at starte i institution. Hvis forældre udviser tryghed til os, virker dette også på barnet. Derfor anbefaler vi, at forældre udviser i kropssprog og tale dette ved, at tale positivt om institutionen og til kendegive overfor barnet at de synes de voksne er okay.
”Besjæling er når en tryg baseværdig forælder fortæller et barn med krop og sjæl, at et andet menneske er OK. Herved etableres en tryghedsbro imellem den primære omsorgsperson og en sekundær omsorgsperson.” Af Rikke Yde Tordrup – Psykolog

Mad og Måltider:
I vores børnehus er der forældrebetalt frokostordning. Betalingen for frokostordningen opkræves sammen med den øvrige forældrebetaling. Der er valg hvert andet år om der skal være frokostordning i børnehuset mod betaling eller madpakker hjemmefra.
Forældrebestyrelsen har vedtaget, at institutionen betaler mellemmåltiderne.
Vi bestræber os på, at vores måltider er lavet efter Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger, og der tænkes i former, farver, duft, struktur, konsistent og hvad der giver god ”benzin” til kroppen gennem hele dagen. Vi tænker i genkendelighed og nyt som udfordrer. Der lægges vægt på sund, næringsrig og varierende kost som stimulerer sanserne, udfordre mundmotorikken og pirrer nysgerrigheden. Vi er som børnehus ikke fuldt økologisk – basisvarer som mælk, mel og gryn er økologiske.
Til morgenmad serveres der f.eks.: 
Havregryn med mælk og f.eks. frugt
Havregrød med f.eks. smør, mælk, frugtmos, div.
Evt. brød med smør*
Til formiddagsmad serveres der f.eks.
Frugt
Hjemmebagte boller, brød eller andet m. smør
Ristet rugbrød m. smør
Knækbrød m. smør
Tilbehør som f.eks. hjemmelavet frugtmos
Til frokost serveres der f.eks.
Grød med topping

Suppe
Rugbrød m. pålæg
Gryderetter
Fælles buffet med forskelligt tema i fællesrummet
Fisk med tilbehør
Kød (gris, ko, kylling) med tilbehør
Til eftermiddagsmad serveres der f.eks.
Frugt
Hjemmebagte boller, brød eller andet m. smør
Ristet rugbrød m. smør
Knækbrød m. smør
Tilbehør som f.eks. hjemmelavet frugtmos
Vores sukkerstrategi:
I Børnehuset Asserbo har vi ikke nul sukker politik, og sukker optræder derfor som et supplement i og til måltidet. Yderligere har vi en situations- og traditionsbestemt sukkerstrategi hos os.
Det betyder, at der ved traditioner såsom fødselsdage, højtider og faste traditioner gennem året kan blive serveret sukkerholdige fødevare, som et lille påskeæg ved påske og f.eks. æbleskiver med flormelis til jul. Derudover vil børnene f.eks. i visse situationer få tilbudt saftevand og en sodavandsis ved høj varme om sommeren.
I visse tilfælde kan der laves aftaler for børn med fødevarer allergi, hvis der ligger en dokumenteret lægefagligvurdering til grund for det
Fødselsdage:
I børnehuset fejres barnet med sang og flag og vi går derved ikke hjem til børnene på deres fødselsdag, da vi ønsker at stille flest børn lige. Vi fejrer ofte fødselsdagen i forbindelse med formiddagsmaden som supplement.
Barnet medbringer selv noget spiseligt, som kan deles ud. Vi henstiller til, at I som forældre ikke deltager ved fødselsdagen, for at stille børnene lige i deres muligheder.
I Børnehuset Asserbo ønsker vi at fejre børnenes fødselsdage med fokus på:
Fællesskab
Genkendelige rutiner
Positive oplevelser
Fødselsdagen markeres primært gennem:
Fællessamling og sang
Flag, fortælling og ekstra opmærksomhed
Eventuel særlig aktivitet
Hvad må børn medbringe til fødselsdage?
For både vuggestuen og børnehaven er forældrene meget velkomne til at medbringe noget spiseligt til fælles fejring og vi anbefaler at der kun medbringes 1 ting. Vi anbefaler ikke direkte slik til fødselsdage heller ikke som pynt til kage/boller.
I vuggestuen anbefaler vi, at det er fødevare uden tilsat sukker og egnet til 0–3-årige.
Eksempler på anbefalinger til fødselsdagsmad
Frugt i stykker (fx melon, pære, banan, blåbær)
Frugtspyd eller frugtdyr
Grøntsagsstave (fx agurk, peberfrugt – tilpasset alder)
Hjemmebagte boller/brød
Pandekager eller muffins uden sukker (fx sødet med moden banan eller slet ikke sødet)
Banankage eller bananpandekage
I børnehaven anbefales det, at medbringe f.eks.
Kage, muffins, pandekager eller boller
Frugtspyd eller frugtdyr
Ispinde eller Sun Lolly (skub-op is)

Søvnstrategi for de 0-3-årige
Søvn er afgørende for små børns trivsel, udvikling og læring. I Børnehuset Asserbo arbejder vi med søvn med respekt for det enkelte barns behov.
Det gennemsnitlige søvnbehov hos børn:
4–11 måneder: ca. 12–15 timer i døgnet (oftest inkl. flere lurer)
1–2 år: ca. 11–14 timer i døgnet (oftest inkl. 1-2 lurer)
2–3 år: ca. 11–14 timer i døgnet (oftest inkl. 1 middagslur)
Definering af at sove igennem er 5 sammenhængende timer og det er alment, at det kan tage barnet ca. 1 time at falde i søvn fra det lægges i sengen. Det er helt normalt, at barnet indimellem vågner i løbet af natten, og at kvaliteten af barnets søvn varierer grunde miljømæssige faktorer og psykologiske og fysiske påvirkninger. Det vigtigste tegn på, at barnet sover tilstrækkeligt er, at det virker udhvilet, nysgerrigt og er i trivsel i dagtimerne.
Vores grundprincipper
- Tryghed først - Børn har brug for ro, nærvær og genkendelighed for, at kunne falde til ro og sove godt.
- Individuelle behov - Søvnbehov varierer igennem barnets alder og barnet skal aflæses
- Middagslur er vigtig - Middagsluren for børn under 3 år forstyrrer som udgangspunkt ikke nattesøvnen.
- Vi vækker som udgangspunkt ikke børn, medmindre andet er aftalt med jer og evt. med en sundhedsfaglig begrundelse i samarbejde med sundhedsplejersken. Hvis vi skal vække barnet, inviteres I evt. til et Søvnmøde, hvor vi i samarbejde med jer går på opdagelse i jeres barns døgnrytme og derved udfylder vi et døgnskema. Når vi skal ændre et barns søvnrytme, arbejder vi ud fra små reguleringer, frem for store ændringer, for at sikre barnets trivsel, og derfra kan der skrues op i tiden der vækkes. Vi vil til et Søvnmøde også se på, om arbejdet med barnets søvnrytme kræver, at der sker ændringer i hjemmet ang. barnets søvn.
- Hvis vi skal vække vurdere vi som fagprofessionelle, om det vil være til barnets bedste at blive vækket, og om barnet forsat vil opleve trivsel efter vækningen og kan indgå i hverdagen hos os uden særlig foranstaltninger. Alternativet er, at I som forældre selv kommer og vækker barnet og tage det med hjem derefter.
Sådan arbejder vi i praksis
- Rolige og genkendelige putterutiner
- Faste og trygge voksne ved putning
- Søvnmiljø med ro, dæmpet lys og passende temperatur
- Børn puttes, når de viser tegn på træthed med fokus på faste tidspunkter både i hverdagen og weekenden, og med maks. variation på en time.
Børn sover i barnevogn eller krybbe fra 0-2 år udendørs eller i krybberummet, og fra den dag barnet fylder 2 år, rykker barnet indenfor på madras og sover sammen med øvrige børn på den ene vuggestuestue.